Ønsker du de lækreste og mest læskende cocktails til din fest, reception, møde eller arrangement, så er en termotønde med 25kg knust is lige sagen. Her har du en holdbarhed på i hvert fald 48 timer, så længe tønden opbevares ved almindelig stuetemperatur. Du kommer altså helt sikkert ikke til at gå ned på kølige cocktails.
Termotønden kan snildt opbevares bag baren, således din bartender altid har adgang til knust is til jeres cocktails. Den kan også stå fremme til høflig selvbetjening, således dine gæster selv kan blande sin cocktails med knust is. I denne forbindelse anbefaler vi, at du bestiler en isskovl med til din ordre. På den måde sikrer du, at gæsterne ikke får kolde fingre eller der kommer bakterier i isen.
Knust is kan ikke bare bruges i drink og cocktails, men også bruges til afkøling af flasker og dåser. Vi har et bredt udvalg af isspande, som kan bruges til netop dette. Og som samtidig er med til at skabe en ekstra festlig stemning. Vores knuste is er fremstillet med frisk vand på Hoshizaki isterningmaskiner. Dette er din garanti for den højeste kvalitet af den fineste knuste is.
25kg knust is giver dig nok til cirka 200 drinks plus lidt spild – især sidst på aftenen, kan det jo ske, at noget ryger ved siden af glasset. Vi anbefaler derfor 25kg knust is pr. 40 gæster. Dog kan mængden af is være afhængig af mange faktorer, såsom vejret, publikummet og hvilke drinks og øvrige drikkevarer der serveres.